 |
Hjem/start | Fagligt | Presse | Spørgsmål og svar | Om vif | Kontakt |
|
|
Hjem/start | Fagligt | Presse | Spørgsmål og svar | Om vif | Kontakt |
Byggevareforordningen (CPR) af 1. juli 2013 stiller krav om CE-mærkning og markedskontrol af alle byggevarer, herunder isoleringsmaterialer.
Et CE-mærke viser, at byggevaren opfylder en række mindstekrav, og at varen derfor frit kan handles på tværs af EU og EØF-lande.
CE-mærket siger ikke noget om varens kvalitet - udelukkende at varen opfylder en fælles standard.
Siden marts 2003 har det været et krav i byggelovgivningen, at alle varmeisoleringsmaterialer, der kan CE-mærkes, skal være det.
For langt de fleste varer stiller CE-mærkningen ikke krav om, at en tredjepart kontrollerer producentens egenkontrol.
Som overbygning på CE-mærkningen er der derfor indført den frivillige Keymark-mærkning, som indebærer trediepartsovervågning af alle produktets deklarerede egenskaber.
CE er en forkortelse for Conformité Européenne (den europæiske konformitetskomiteen). Bogstaverne CE bruges som mærke i en speciel grafisk udforming. En del elektrisk udstyr, sikkerhedsudstyr og byggeprodukter skal have et sådant certifikat og mærke. Mærket er producentens garanti for, at alle direktiver, som har med sikkerhed at gøre, er opfyldte. Mærkningen siger ikke nødvendigvis noget om produktets øvrige kvaliteter.
Materiel, som er mærket CE, kan frit omsættes inden for EUs handelsområde. En række europæiske lande, fx. Norge, er ikke medlem i EU, men er gennem EØS-aftalen er det meste af lovgivningen inden for EU også gjort gældende i disse lande.
Seriøse fabrikanter lægger stor vægt på at overholde garantien, som ligger i mærkningen.